Hvad tallene viser
Hvorfor daglig kontakt betyder mere end sjældne besøg. Et signal til Norden. Hvad det betyder for familier.

Hvad tallene viser
Ifølge NYSOFA har ældre, der bruger ElliQ, nu i gennemsnit 48 interaktioner om dagen – næsten dobbelt så mange som de 29 daglige interaktioner, der blev registreret i programmets tidligere faser [2]. Ni ud af ti brugere (92 procent) sagde, at de oplevede følgeskabet som nyttigt i deres dagligdag, og næsten alle svarede, at de følte sig mere forbundne, end før de startede.
Dor Skuler, administrerende direktør for Intuition Robotics, peger på stigningen i brug som bevis på, at teknologien bliver en stadig mere integreret del af deltagernes hverdag, i stedet for at være et nyhedsfænomen, der klinger af efter den indledende brug. "Vi ser rekordhøj brug og reelle fremskridt i forhold til følelsen af nærvær," siger Skuler og understreger, at programmets vækst afspejler en vedvarende effekt – ikke blot en kortvarig interesse [1].
Interessen er bemærkelsesværdig i omfang: NYSOFA oplyser, at efterspørgslen konsekvent har oversteget antallet af ledige pladser, med tusindvis af ansøgere hvert år. Det peger på en stor appetit blandt ældre og deres familier efter struktureret, daglig digital kontakt frem for lejlighedsvise opkald [3].
Hvorfor daglig kontakt betyder mere end sjældne besøg
Forskere, der studerer ensomhed blandt ældre, har længe peget på, at uregelmæssig social kontakt – et ugentligt telefonopkald, et besøg hver anden uge – ofte ikke formår at afhjælpe den daglige isolation, som mange ældre oplever, særligt dem der bor alene. ElliQ-data tyder på, at hyppighed og vedholdenhed kan være lige så vigtige som kvaliteten af den enkelte samtale.
Den næsten fordoblede daglige brug gennem programmets tre år peger også på en tillidsopbyggende effekt: efterhånden som brugerne blev mere fortrolige med deres AI-følgeskab, henvendte de sig oftere til det – ikke sjældnere. Dette mønster genkendes fra mindre akademiske studier af følgeskabsteknologi, som har fundet, at vedvarende brug – snarere end enkeltstående interaktioner – har den stærkeste sammenhæng med oplevede forbedringer i trivsel.
For offentlige sundhedssystemer, der kæmper med en aldrende befolkning og begrænset plejepersonale, tilbyder denne type skalerbar, daglig kontaktmodel et alternativ, der ikke udelukkende afhænger af udvidet personlig opsøgende indsats, som ofte er begrænset af omkostninger og mangel på arbejdskraft.
Et signal til Norden
Selvom programmet i New York foregår i USA, har resultaterne stor relevans for de nordiske lande, hvor en aldrende befolkning, mange ældre der bor alene, og stor offentlig tillid til digitale løsninger skaber gode forudsætninger for lignende tiltag. Sverige, Norge, Danmark og Finland hører alle til blandt de europæiske lande med den højeste andel af enlige ældre husstande – en demografisk faktor, der er tæt knyttet til risikoen for ensomhed.
NYSOFA's resultater føjer sig til en lille, men voksende mængde af dokumentation fra den virkelige verden – sammen med nylige skridt fra nordiske organisationer som Ambea til at formalisere samarbejder om AI og robotteknologi i ældreplejen – og peger på, at teknologistøttet daglig kontakt er på vej fra at være et eksperimentelt pilotprojekt til at blive et udbredt redskab inden for folkesundhed [kildekontekst]. Beslutningstagere i regionen har i stigende grad vist interesse for digitalt følgeskab som et supplement til – ikke en erstatning for – hjemmepleje og familiens involvering.
Hvad det betyder for familier
For familier med ældre forældre eller slægtninge, der bor langt væk, giver data fra New York nogle praktiske pointer. For det første ser det ud til, at kontinuitet betyder noget: et dagligt, forudsigeligt kontaktpunkt kan gøre mere for en kær ældres følelsesmæssige trivsel end sjældnere, men længere besøg eller opkald.
For det andet vokser brugen typisk over tid. Familier bør ikke lade sig slå ud, hvis en ældre slægtning er tøvende i starten – den næsten fordoblede daglige brug tyder på, at mange brugere gradvist bliver mere trygge ved AI-følgeskab, efterhånden som det bliver en del af deres hverdag.
Endelig stiger efterspørgslen efter disse tjenester hurtigere end udbuddet, der hvor de er blevet afprøvet. Det betyder, at familier, der er interesserede i den slags løsninger, bør undersøge mulighederne tidligt frem for at tage adgang for givet.
En enkel daglig vane, understøttet af data
I bund og grund bekræfter succesen med programmet i New York noget ganske enkelt: en kort daglig samtale kan være et meningsfuldt holdepunkt i en ældre persons dag. Uanset om det kommer fra en robot, en app eller en velkendt stemme i telefonen, ser det ud til, at det faste øjeblik af kontakt har stor betydning for humør, engagement og følelsen af at blive passet på – præcis den slags daglige kontakt, som flere nordiske familier formentlig snart vil efterspørge til deres egne aldrende slægtninge.
Sources
- https://roboticsandautomationnews.com/2026/10/10/new-york-extends-ai-companion-program-in-partnership-with-intuition-robotics/105806/
- https://aging.ny.gov/elliq-proactive-care-companion-initiative
- https://aging.ny.gov/news/nysofas-rollout-ai-companion-robot-elliq-shows-95-reduction-loneliness
Vil du give din forælder daglige samtaler?
Margit ringer hver morgen for engagerende samtale der holder sindet skarpt.
Oplev MargitFlere nyheder
Hvorfor de nordiske lande satser på ældrepleje lige nu
Et bredere mønster: Kapital møder kognitiv sundhed. Hvad det betyder for familier.
19. oktober 2026Hvorfor Danmark søger mod udlandet
Et mønster på tværs af Norden. Teknologiens rolle i overgangsårene. Hvad det betyder.
5. oktober 2026Problemets omfang
En opfordring til skalerbare løsninger. Nordisk kontekst: Politikken indhenter virkeligheden. Hvad det betyder.
28. september 2026